70 km. i det pragtfulde landskab
Alle deltagere var ved godt humør, selvom det var overskyet og det regnede en smule, før vi startede ud fra "Brombassernes klubhus" i Randers. Humøret faldt dog en smule yderligere, da Torben Christensen efter ca. 15 min. kørsel måtte slutte. Hans baghjul mistede i løbet af 1 sek. luften. Ventil og slange var blevet 'trætte', så der var intet andet at gøre end at skifte slangen.
Ikke nok med at Torben skulle GÅ tilbage til sin bil ved "Brombassernes klubhus", stod LEJ alene med VZ'eren, der bare IKKE ville starte. Måske var det lidt skidt i karburatoren igen ( se tidligere artikel om dette her...)
- i hvert tilfælde 'forsvandt' ALLE i løbet af 3 minutter.
Jeg var alene i verden
Hvor var de andre kørt hen? - Hvorfor tog de ikke telefonen: Niels - Jan, Torben eller Ulrich?
Min første tanke var: "jeg prøver da bare at køre ligeud...". Med telefonen i hånden gik det bare ud af landevejen. Efter ca. 10 minutter var jeg helt sikker i min sag: Jeg VAR blevet væk!
Jeg kørte tilbage til stedet, hvor jeg havde sagt farvel til Torben C. og ventede.
Endelig ringede telefonen - det var Niels!
"Hej - hvor er du?"
"Jeg holder dér, hvor Torben C. blev 'flad'".
"Nå Jensen - hør her: kør til højre og derefter ligeud. Kør 6-8 km. til du kommer til et T-kryds. Husk at køre ligeud hele vejen. Jeg venter dér!"
OK - Det var jo til at huske, så jeg kørte ligeud - MANGE kilometer. Telefonen ringede igen!
"Hej det er Niels"! - "Jeg glemte lige at sige, at du efter ca. 2 km. skulle dreje til højre..."
Nå - tilbage igen!
Glad og lettet fandt jeg til sidst Niels - og turen gik videre - i en kort periode i regnvejr. Sjalet kom frem fra boksen, så jeg sad faktisk godt og lunt i det igen.
Øster Tørslev
Vi stoppede ved Spar-brugsen i den lille landsby Øster Tørslev og det var holdt op med at regne. Der var adskillige nysgerrige personer, der lige skulle kigge nærmere på vores knallerter.
Det er utroligt at se hvordan folks ansigtsudtryk ændrer sig, når nostalgien rammer dem. De bliver synligt berørt, når de får et flashback og sættes tilbage til deres egen ungdom.
Har de børn eller børnebørn med, så går det da først helt galt. "Da jeg var ung..."
 Turen gik videre gennem landskabet. Jeg nåede at køre et stykke forud, så jeg kunne få et billede af 'flokken', der her er på vej ind i Dalbyover.
Der var stor spredning på deltagerne. Frank i spidsen, Niels eller jeg dannede bagtrop - ca. 5 km. bagud. Der var en enkelt, der kun lige kunne snige sig op på 35 km. i timen, når det gik nedad - men hvad - turen gælder jo ikke om, at komme først.
Vi kørte nu mod Mariager havn, hvor vi mødte et par "små"; men interesserede "drenge", der - som mange andre, var startet med at køre på PUCH.
De to 'drenge' var i rigtig godt humør, så det var lige før vi startede en fællessang: "Man starter som lille - og så bli'r man stor"
Jeg har her valgt nogle billeder ud, som taler helt for sig selv...
Efter den STORE is, kaffe og kager, gik turen videre mod Hvidsten Kro, der var højdepunktet på turen.
På Hvidsten Kro blev der serveret en utrolig lækker æggekage, som vi trygt kan anbefale. På samme måde kan vi anbefale MANGE flere til at deltage i løbet næste år.
På sidste etape af køreturen, gjorde vi holdt ved Mindelunden, hvor der i dagens anledning (Grundlovsdag), var lagt en flot krans ved den store mindesten. Klik på billedet for at se kransen(e)
Sluttelig vil vi her fra PuchKlub.dk takke Frank for en god tur i området ved Randers og TAK til ALLE deltagerne, for et godt humør og dejligt, kammeratligt samvær.
Red. PuchKlub.dk
Niels og Lars
Her kan du læse mere om Hvidsten Kro Løbet og årsagen til, at vi i PuchKlub.dk har valgt netop dette område for den årlige klassiske køredag: Klassisk køredag med PuchKlub.dk |