Ulrichs samling er en drøm om frihedHvordan kan en gammel "stor PUCH" være en drøm om frihed. Det har Ulrich Thorup et bud på her.Ulrich Thorup er medlem i veteranknallert-klubben PuchKlub.dk, hvor alt drejer sig frihed og om nostalgi på 2 hjul...Læs herunder hele artiklen fra VejlePosten · Ugeavisen den 20. februar 2008.Hvem kan slide en "Stor PUCH" op?Hvornår har jeg sidst oplevet friheden?Det spurgte Ulrich Thorup Jensen, Ulbækhus, sig selv engang for ca. 15 år siden, da han filosoferede over, at han nu havde alt det, han havde drømt om: en prestigefuld uddannelse, en smuk kone, en god indkomst og en dejlig søn - uden at det alligevel havde givet ham en større frihed.
Jo, det var, da han fik sin første store PUCH VZ50-knallert i 1972, så han pludselig kunne køre hen, hvor han ville
- konkluderede han.
Det var starten på en af den vejlensiske dyrlæges store passioner. I dag har han otte eksemplarer af den karismatiske knallert - mere eller mindre samlet.
|
Knallerten PUCH VZ50 er uden tvivl Ulrichs nostalgiske drøm om frihed |
Ulrichs samling er stadig køreklar
- her betjenes et par af dem af de to ældste sønner, Victor
på 16 og Gustav på 14 år. |
Og i øvrigt har han også netop byttet sig til en Kreidler fra 1968 for en PUCH Flagskib, som han betragter som en forvansket udbygget PUCH VZ50 - men det skyldes kun den fantastiske historie fra Vejle, der ligger bagved.
Sådan bærer Ulrich Thorup på mange historier om de knallerter, han ved alt om fra perioden mellem 1966 og 1976, da han selv fik kørekort og i en periode mistede interessen for knallerter.
Frihed er en følelse
Der er indenfor de senere år skabt en stadigt større interesse for det hedengangne østrigste knallert-mærke PUCH. Det sammenkæder Ulrich Thorup med nostalgi - ønsket om, at vende tilbage til lykkelige oplevelser i fortiden. |
Da han fik tanken om sin gamle PUCH-knallert, gik det op for ham, at friheden ikke har så meget med social status og indkomst at gøre - men, at det mere er en følelse.
Det er ikke fordi, han kører særligt meget på sine knallerter. Men der arbejdes i klubben på at lave nogle træf, og det er helt ok, at de tre sønner bruger dem op og ned ad grusvejen, selv om maskinerne for det meste står trygt og godt inde i stuen eller skilt ad på 1. salen i det gamle hus, der p.t. er ved, at blive skiftet ud med et gigantisk selvbygger-projekt med utrolige perspektiver.
I dag er han blandt de 500 PUCH-fans i den danske Puch Klub, www.puchklub.dk, der har gjort knallertmærket til et ikon for en hel generation, og en af hans knallerter har været brugt i den meget roste film "Kunsten at græde i kor", ligesom Tivoli i København med en anden til brug i den nye musical "Olsen Banden og Den Russiske Juvel". |
Alt er samme model Allerede som dreng havde Ulrich Thorup ry for at skille al mekanik ad og samle det igen, før det rigtig blev hans eget. Men det mest unikke eksemplar har han købt færdigt af en samler i Sønderjylland med en utrolig italiensk motorcykelsamling.
Oppe på 1. salen står blandt andet også en totalt renoveret sort PUCH VZ50 fra 1970 med et originalt tunsæt på 5,6 HK., som man kunne købe det i 1973 mod at skrive under på, at delene ikke ville blive brugt på offentlig vej - f.eks. en fire trins gearkasse og en 17 mm. Bing karburator.
På nær Kreidleren består hele Ulrich's samling af denne model - PUCH VZ50, der dengang var en del dyrere end for eksempel den uopslidelige PUCH Maxi, som nok er den mest kendte PUCH-model blandt menig-mand.
Det var en pige-knallert, og hvis man kunne skrue på sin egen knallert, havde man jo i øvrigt også muligheden for, at ordne pigernes knallerter - og deres ejere, husker Ulrich Thorup.
Mens de andre modeller kun kunne køre ubesværet op ad Vejles bakker, hvis de var "tunet", så kunne VZ50'eren passere dem alle i tredje gear med den oprindelige motor - uden at det dog betød, at Ulrich holdt sig tilbage fra ulovlighederne, hvilket man kan læse andetsteds.
Vejles røde knallerterDet var driftssikre maskiner, og man kunne få reservedele fra dag til dag hos de tre forhandlere i byen: Vejle Cykel Central, Buhl Jensen og Børge Madsen.
PUCH VZ50'eren kunne fås i to farver: Rød og sort, og mens der i dage er begge dele i samlingen, så kørte alle i Vejle dengang på røde PUCH knallerter, mens man i for eksempel Fredericia og Horsens kørte på de sorte modeller.
I dag køber Ulrich Thorup sine knallertdele både herhjemme, i Tyskland og i PUCH'ens hjemland Østrig.
Det gælder om at købe delene, mens de endnu findes, forklarer han - og, hvis der er behov for det, får han delene genskabt - og ofte i flere eksemplarer, som da han for eksempel skulle lave et nyt lædersæde og fik præget og syet 10 på en gang, ligesom han får lavet styr og forrør til udstødningen samt forskellige serigrafier, som for eksempel medlemmer af den danske PUCH-klub, så kan købe.
Der er ikke andre, der får gjort det, og jeg ved, det kan lade sig gøre. Jeg er sådan lidt af en problem-løser-type, forklarer han.
Vejle er dog godt med i PUCH-feltet, og her på egnen har vi også en central "PUCH-pusher", der opkøbte det sidste lager af den danske importør, dan PUCH-eventyret sluttede i 1980'erne.
De nye mulighederMen engang var knallerten en skelsættende begivenhed. Når man fyldte 15 år, fik man en knallert og, hvis man ikke selv har oplevet det, så forstår man næppe helt, hvad det var, der gjorde, at knallerten var så stor. Det var den her boblende, jomfruelige følelse af frihed i en tid, hvor man søndag morgen kun kunne se frem til Giro 413 og Leksikon og ellers tilbringe en kedelig søndag med middagslur og stegt kylling.
Her fik man for første gang mulighed for at lave noget andet - at kunne vælge sine egne veje ubesværet. Den frihed eftersøger man sidenhen. Som Kierkegaard sagde, så søger man livet forlæns, men lever det baglæns.
Den teknisk begavede dyrlæge kan også skrue på gamle biler, som familen en overgang havde syv styk af. Nu er der kun en enkelt Morris Minor 1000 tilbage.
Han har gennem tiden også haft en del MG'ere.
Af Journalist - Lind
|
På en boret knallertUlrich Thorup var sådan en sød og uskyldig dreng, da han fik knallert som 15-årig - og det sparede ham for en tredjedel af bøden, da han en dag blev taget for at køre på en boret, hakket og gearet knallert.
Jo, en dag så han politiet på Jellingvej på vej hjem fra realskolen på Petersmindeskolen.
Han stak af ned ad en smal sti, hvor |
politiet ikke kunne følge ham, men et bump i vejen fik skoletasken til at falde af - og så fik Ulrich travlt med at komme hjem og få udskiftet de ulovlige dele.
Da politiet senere dukkede op, undrede betjentens sig over, hvor ren motoren var. Men de fangede ham ved, at han havde glemt at skifte et 13 tands kædehjul fortil.
Ja, knallerten havde lige været stjålet |
- hvilket var rigtig nok - og det var de grimme karle, der havde sat det ulovlige tandhjul på, lød det troskyldige svar.
Hammeren faldt dog, da hans mor frejdigt svarede, at han da havde lånt 25 kr. til at købe et nyt stempel hos cykelhandleren. Men betjentene var efterhånden så udmattede, at de nøjedes med at give ham en bøde på 200 kr. mod normalt 300 kr. |
Intakt knallert fra 1970
Den er nok købt for dyrt hele to gange. Til gengæld er den et sjældent eksempel på, hvad omhu og heldige omstændigheder, kan betyde, hvis man vil bevare en 38 år gammel PUCH-knallert med 11.000 km. bag sig næsten intakt.
Den gamle PUCH VZ50 er kronen i vejlenseren Ulrich Thorups samling, og kun en fagmands indgriben i sidste øjeblik reddede den fra en styling, der skulle have gjort den lidt mere nutidig. Det var en motorcykelsamler, der under et besøg hos sin søster i Bredebro hørte den velkendte lyd af en stor PUCH over havehækken. Han fulgte efter den, og henne ved købmanden hørte han en flok knægte fortælle om, hvordan den kunne blive rigtig smart.
Det var noget med at save det bagerste af bagskærmen af, og det kunne motorcykelsamleren ikke rigtig nænne. Han gav et bud på stedet, der var højere, end knægten troede, den var værd - men da det havde været hans bedstefars, måtte han lige hjem og spørge.
Knallerten var møgbeskidt og så forfærdelig ud. Men det viste sig, at den allerede som ny var blevet smurt ind i brun Textyl, og at den røde lak stadig stod intakt inde bagved. Den har aldrig været gennemtæret; der var kun lidt flyverust, siger Ulrich Thorup, der har skilt motoren ad for at se ind i den. Den så fin ud, og kun to forcromede skruer til blæsekappen er skiftet, siden den forlod fabrikken. Der er stadig den originale nøgle til værktøjsboksen under sædet, og man kan stadig se forhandlernavnet på bagskærmen.
Ulrich Thorup købte knallerten af MC-samleren, som han besøgte for at kigge på nogle knallertdele. Den stod som eneste knallert i en meget stor samling af italienske motorcykler - så den knallertsamlende vejlenser lokkede med en overpris.
Kilde:
Journalist Klaus Lindholm
Fotograf Søren Hauge Carlsen VejlePosten - Ugeavisen, Vejle
|