Fæstningsturen den 17. maj 2008 er VEL overstået!

19 deltagere kørte ud og alle kørte hjem!

 

Trods det, at både Ulrik Kristensen og Michael Schrøder, begge fra Vejle, deltog på Fæstningsturen, så var det en GOD tur, som alle deltagere gennemførte. 

 

MEN, der var så mange andre STORE OVERRASKELSER på den ca. 70 km. lange tur, hvilket jo ikke kan undre nogen, der på én eller anden måde kender Ulle, Michael, Flemming, Ulrich og Torben!

 

Jeg vil dog sige, at 'overraskelserne' KUN var med til, at gøre Fæstningsturen den 17. maj 2008 endnu mere vellykket. Specielt var jeg facineret over, at det gamle ordsprog "Kærlighed ved første blik" stadig gælder...

 
 
PuchKlub.dk
 
 
Niels og jeg havde aftalt, at vi startede dagen med at mødes på Chr. Winthersvej 5, der er PuchKlub.dks adresse i Fredericia.
 
Her mødte Torben Andersen og Kaj Jacobsen også op, hvorefter vi sammen med Thomas Jensen kørte mod Østerstrand, for at mødes med de andre 14 deltagere. 
 
 

Den første store overraskelse var Kajs ægte begejstring over, at have vundet.

 
Som de fleste sikkert husker, så var det Kaj fra Nørresundby, der i sidste weekend vandt den flotte restaurerede røde PUCH VZ50.
 
Kaj var også heldig med, at én af hans kolleger fra trykkeriet ville bytte vagt med ham, så han denne dag kunne hente gevinsterne og samtidig deltage i dagens festligheder. 
 
Kajs reaktion mindede en hel del om et barn, der har fået den ønskede julegave - og så midt i maj måned!
 
Han ligefrem 'rystede' af spænding, da vi langt om længe kørte den flotte knallert ud af garagen til ham. 
 
Det var, som han sagde, først på dét tidspunkt, at det HELT gik op for ham, at han faktisk havde vundet knallerten.
 
Tillykke Kaj - vi håber du havde en god tur på din VZ'er og, at I kom godt hjem til Nørresundby!
 

 
Efter overrækkelsen ønskede også Torben Andersen Kaj tillykke.
 
Vi kørte herefter til Øster Voldgade, hvor nogle af deltagerne var kommet og gået igang med, at gøre klar til den forestående tur. 
 

 

 

 

Landsoldaten ved Danmarksport

Kort efter starten gjorde vi et lille holdt ved ét af Fredericias kendemærker, Landsoldaten, hvor knallerterne blev linet op foran vagthuset. Der var selvfølgelig en del tilskuere / beundrere, der lige skulle mindes de gode gamle dage.
 

 

 
Turen fortsatte ad Vesterbrogade, Nørrebrogade og den gamle Egumvej, hvor vi gjorde et lille hvil foran Egeskov Forsamlingshus.
 

 

 

 

BEACHWOOD RACING - Motorcykelforretningen i Andkær

Overraskelse nr. to var, da vi var kommet ud til Flemming Nyborg og Jim van den Bergs motorcykelforretning, hvor vi skulle grille. Det tog kun 'maleren' ca. 20 minutter, at klargøre grillen og tilberede 80 stk. lækre grillpølser - med brød. Det er ikke for ingenting, at motorcykelforretningen i Andkær hedder BEACHWOOD RACING!
 

 

 

 

 
Efter et godt og solidt måltid, sadlede vi op og kørte over Munkebjerg til Ibæk Strandvej, hvor vi ville indtage desserten.
 

Det MÅ være hukommelsen

Den tredie overraskelse var, at Torben Christensen fra Sjørup helt havde glemt, HVOR GODT en STOR soft ice med chokoladedrys smager. Som det siges: "et billede siger mere end 1000 ord, så..."
 

 

 

 

 

 

Kaffe, boller, knallerter og kærlighed ved første blik...

Med Ulle og Michael i spidsen, kørte vi fra Ibæk Strandvej ud til de to herres bopæl, hvor overraskelse nr. 4, 5  og 6 ventede.
 
Der var adskillige af deltagerne, der var ved at drukne i deres mundvand over de MANGE FLOTTE PUCH'er, der var stillet ud i dagens anledning. Ulriks kone, Ulla, havde gjort klar med kaffe og smurte boller i solskinnet.
 
 
 
 
 

Amore - Kærlighed ved første blik...

 
 
 
Juvelen VAR nu også helt speciel flot, så ingen kan fortænkes i at blive forelsket SÅ hurtigt!
 
 
Hermed TAK for kaffe og boller til 'mor Ulla' og tak for oplevelsen hos Ulle og Michael
 
Den sidste del af turen var uden stop. Vi kørte fra Vejle til Fredericia via Smidstrup, Pjedsted og Bredstrup. Der var dog én overraskelse mere i vente.
 
Som det fremgår af billedet, så fik betegnelsen RØVSKUBBER en ny vinkel...
 
 
Hermed en stor tak til alle deltagere, Flemming Nyborg og Jim van den Berg fra BEACHWOOD RACING, Andkær og til Ulrik og Ulla Kristensen samt til Michael Schrøder, Vejle.
 
 
PuchKlub.dk
 
Relevnte links:
BEACHWOOD RACING, Andkær - www.beachwood-racing.dk
 
Login Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv