"Sild på sadlen" på Jan's PUCH MS50 fra 1973 Foto: Jan Ernstsen, Taulov
Blandt chrom og høje kubik med nok lidt mere sexappeal end en knallert fra 73, fik skønheden her alligevel øjnene op for den ægte vare - nemlig min gamle Puch MS 50. Jan Ernstsen |
Forever2Wheels og Nostalgi på 2 hjulMessen i Dronning Margrethe Hallerne den 6. februar 2010 var et kæmpehit, hvor blandt andet Jan's PUCH MS50 fra 1973 trak 'sild' til.Red. LEJ og Henrik
Foruden Jan, så deltog Henrik, Toke, Anders, Morten, Jeppe, Hans, Ulrik, Julius, Fritz og Lars på PUCH-standen, der var rigtig godt besøgt. Med få minutters mellemrum strømmede folk til, for at mindes 'de gode gamle dage'.
Som altid oplevede vi gnisten i de store drenges øjne, når de for en kort stund drømte sig tilbage i tiden. Til forskel fra de tidligere messer og udstillinger, så var der denne gang unægtelig mange flere piger, der fik det samme glimt i øjnene. I dag kører de fleste af dem på store motorcykler, men de har også startet på en PUCH i sin tid.
Det var en meget spændende og blandet stand, som vi fik stillet op. Normalt har vi jo 'kun' knallerter på PuchKlub.dks stand; men denne gang var Anders Jørgensens PUCH Maxi med sidevogn præsenteret, ligesom der var PUCH motorcykler, som Fritz Hald fra Egeå, John Høegh fra Ry og Anker Steffensen fra Sjælland havde med - og det var FINE SAGER - selv 'de store drenge' havde julelys i øjnene, da de så de flotte gamle maskiner.
|
Opstilling på standen
Fredag eftermiddag mødtes Henrik, Lars og Kenneth (Lars's søn) i Dronning Margrethe Hallen, hvor vi startede ud men en KOLD cola. Snakken gik og vi fik læsset nogle knallerter af både trailere og biler. Pludselig stod også Morten på standen med sine 7 knallerter - 3 stk. Monza og 4 Maxi. Lidt senere kom Toke på sin Monza, der ikke havde været ude at køre siden vi var i Østrigs bjerge.
Lørdag morgen
Pludselig kom der et overvældende BRØL. Det var fra Jans PUCH MS50, da han trillede ind på standen. Knallerten var GODT varm og Jan hundekold efter ca. 14 kilometers kørsel. Der var heldigvis en varm kop kaffe på standen, som hurtigt hjalp Jan til hægterne igen. Morten og Jeppe kom med rundstykker, så alt var klappet og klart til Hans Lodberg og Kings far Anders Jørgensen, der trods alt kom helt fra Ringkøbing egnen.
Hans Lodberg havde sin VZ50 fra 1966 (plastik PUCH) med og Anders Jørgensen sin PUCH Maxi med sidevogn. King fik lov til at blive hjemme, da det ville blive en lang og kold dag for ham. |
I baggrunden ses LEJ's PUCH VZ50 fra 1969 og i forgrunden Hans' plastik PUCH fra 1966.
Begge maskiner er restaureret af Niels Teilbæk og er ALTID et stort tilløbsstykke. |
Da far var dreng
Præcis klokken 9.00 gik dørene op for publikum og folk VÆLTEDE ind. PuchKlub.dk´s stand blev rigtig godt besøgt hele dagen igennem. Der blev snakket, spurgt, fortalt og til tider næsten RÅBT: "Neej - sådan en knallert havde jeg også som knægt, men jeg havde tunsæt på og hold da k*ft, hvor blev den skæv i løbet af kort tid - men sikken en tid!"
PUCH Flagskibet tiltrak igen meget stor opmærksomhed
Flagskibet, som PuchKlub.dk udlodder en gang i det kommende forår, var selvfølgelig også med på udstilling. Der var så meget rift om denne flotte maskine, at vi alle på standen blev totalt overvældede, da der pludselig stod to smukke piger og ligefrem tiggede om at få en tur på dyret, hvilket vi hurtigt blev enige om kunne tillades.
Foto: Jan Laugesen
Modeller: Jill & Maja
|
Hermed vil PuchKlub.dk og ALLE udstillere på vores fælles stand takke Carsten Bøttern, der havde inviteret os med til denne begivenhedsrige dag, hvor der mange steder var 'Sild på sadlen'!
Carsten Bøttern - www.forever2wheels.dk
|