05-06-11 - Hvidsten Kro TurenEn BRAGENDE succes med MASSER af overraskelser, på både godt og skidt, hvor Harry fra MS Klubben åbenbart blev uvenner med sin top-pakning inden den første kilometer var kørt - men han gennemførte trods alt.Måske køber han sine 'stumper' de helt forkerte steder?
Der mødte 64 veloplagte deltagere op ved klubhuset i Assens, hvoraf én sad i kørestol, én i følgevogn, én på sin PUCH Maxi Plus med sidevogn og sluttelig én, hvis Maxi gav op allerede ved start-stregen.
Det skal lige nævnes, at hunden King, der jo normalt sidder på sin plads ved siden af Anders, så DYBT krænket og fornærmet ud da han sagde: "King - i dag kommer du hverken ud at køre eller svømme. Knallerten vil ikke starte...!
Red. PuchKlub.dk |
- OM det nu hedder 'det ene eller andet', så er der ikke ret meget andet end 'originale' stumper der du'r - selv om det er 'billigt'. Men, længere nede kan du se, hvordan gen-producerede 'stumper' kan komme til at se ud, når man ved, hvad man har med at gøre... |
"Gnags - den dejligste morgen i 100 år"
Den kendte sang er nok skrevet i et anfald af glædelig overraskelse - ganske som vi følte det, da vi mødtes denne dejlige solberigede morgen i Assens. Henrik var - på grund af sin særlige hukommelse - i stand til, at tage billeder af deltagerne. De fik et navneskilt udleveret, fotograferet og 'sparket' over til den ene side, så den næste kunne komme til. Idéen til dette opstod på turen i Herlev forrige år, hvor vi kørte tur hos Hans Peter Hansen i området ved StorKøbenhavn. Godt gået Henrik - det giver et godt overblik.
MS Klubben i Assens
For dem som ikke ved det, så består MS Klubben i Assens af: 'TRESSER' Poul Erik Kristensen - 'BJACHMANN' Børge Jachmann - 'RBUNDGAS' Robert Jachmann - 'KVIK01' Harry Fischer - 'AGERKVIST' René Agerkvist. Dertil kommer Klubbens trofaste chauffør 'FØLGEBIL' - Ferdinand.
MS Klubben i Assens med "følge" | ||||||
| ||||||
Ingen penge - ingen køretur eller udlevering af lod
Toke, der er kassér, havde blokeret indkørselen med sit lille bord, pengekassen og ikke mindst sit store ego, der nok kunne få folk til at huske startgebyret for turen. Herudover udleverede han køreskilte og strips til den store guldmedalje.
Tak for morgenkaffe
- måske havde bageren i Assens en finger med i spillet, der er én af sponsorene for MS Klubben og Hvidsten Kro Turen?
Før afgang blev vi informeret godt og grundigt af Robert Jachmann om, at vi skulle passe på os selv i trafikken - og følge reglerne nøje.
Det må jo siges, at 64 kørere trods alt er en del at holde styr på - men det kunne de - dem fra Assens! Yderligere fik vi instrukser om, at der efter turen blev budt på kaffe og hjemmebag og, at der ville være lodtrækning om de fine sponsorgaver.
Brian og hans PUCH VZ50 fra 1974 har været med på Hvidsten Kro Turen 3 år i træk
- og der er allerede sat kryds i næste års kalender!
Kort og godt om Brian og VZ'eren
PUCH'en blev købt fra ny i maj 1975. Det var 3 måneder før Brian fyldte 15 år, hvor han måtte køre knallert.
Cykelbørsen i Horsens
Som et ekstra plus for Brian, så har han stadigvæk både kvittering, garantibevis, servicekort og nøgler til knallerten fra Cykelbørsen i Horsens, hvor han købte sin STORE PUCH.
Som 18-årig fik han kørekort til bil og motorcykel, men da han ikke havde råd til en bil, så kørte han på motorcykel om sommeren og VZ50 om vinteren. Det stod på i cirka 3 år, hvorefter han blev indkaldt som soldat.
Knallerten blev 'glemt' i et gammelt skur, hvor den næsten rådnede væk. Det havde den sikkert også gjort, hvis Brians far ikke havde skilt den ad og lagt den i en stor trækasse, hvor den blev opbevaret i mere end 20 år.
Restaureret fuldt op igen
Da Brian fandt kassen og pakket indholdet ud gik der nostalgi i tingene. Den SKULLE restaureres på den 'rigtige' måde. ALLE gamle dele er anvendt - det vil sige chrome-dele, bolte, skruer, låse - simpelthen ALT er det gamle, der er restaureret.
Da Brian fandt kassen og pakket indholdet ud gik der nostalgi i tingene. Den SKULLE restaureres på den 'rigtige' måde. ALLE gamle dele er anvendt - det vil sige chrome-dele, bolte, skruer, låse - simpelthen ALT er det gamle, der er restaureret.
Brian har været med på Hvidsten Kro Turen de sidste 3 år og har allerede sat kryds i kalenderen for 2012.
Godt gået Brian!
Dejligt vejr og stort set vindstilleDer var hverken ro eller frisk luft omkring de 59 osende veteranknallerter, da turen blev skudt i gang - hold da op!
Normalt er det knallerten der trænger til et grundigt bad, en aftørring og efterfølgende polering, når vi har været ude at køre fællesture. Denne gang var det mig, der blev moet godt og grundigt til i en sky af fed os fra 2-takts olien. Det var primært den, som Kim Bjarne Sørensens Yamaha kunne præstere at levere. Det skyldtes - i følge ham selv, at han kørte på en 8% blanding.
Vi er jo helt sikre på, at Kim var med sidste år, da vi kørte Hvidsten Kro Turen 2010 - han vandt nemlig dengang en højtryksrenser, der var sponseret af virksomheden Nilfisk-Alto i Hadsund. Se eventuelt billederne fra dagen her...
|
|
Årsagen til at vi netop nævner dette her er den simple, at Kim højst sansynligt ikke har læst artiklen fra sidste år, hvor vi havde ulejliget os med at skrive om BLANDINGSFORHOLDET mellem benzin og olie. På årets tur var vi helt sikre på, at han kun havde blandet lidt benzin i sin olie. Næste år må vi nok hellere få nogle pålidelige folk fra miljø-tilsynet til, at checke udslippet af CO2 fra hans knallert, før afgang fra Assens. |
Turen startes fra Ellevej, Assens
Det er nu ikke for at 'dvæle' ved det med osen, men se lige på billederne her og sæt dig ind i situationen. 59 osende veteranknallerter, der 'hoster' godt og grundigt for at få lov til at strække ud...
Turen fra Ellevej til byen HaldJa, ja - hvad kan man sige?
Når der er SÅ mange gamle knallerter samlet på ét sted, så skal der næsten gå ét eller andet galt på turen. Her ses én af de første 'uheldige', der dog senere kom igang igen.
Hvad, der lige gik galt melder historien ikke noget om - men op på følgebilen kom den da. |
Fra Ellevej til byen Hald | ||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||
Tankstationen i byen Hald - første pitstop
I den lille by Hald samledes holdene til en 'sparke-dæk' omgang, hvor der også blev kigget lidt til de knallerter, der var kommet op at køre med Ferdinand i følgevognen. MEN - der var nu alligevel tid til, at Ferdinand kunne svinge en god kop kaffe - en øl eller en sodavand ud af bagdøren i bilen.
Selv om den lille Tankstation, hvor vi gjorde holdt, lå lidt uhensigtsmæssigt, så kunne flere nysgerrige alligevel ikke bare køre videre - de MÅTTE simpelthen ind og have en snak med veteran-folket. Det er jo herligt, at man ikke bliver overset i trafikken...
Tankstationen i byen Hald | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Over stok og sten mod Støvringgaard
Godt ømme i benene af at sparke dæk og af, at blive trådt over tæerne af de mange mennesker, gik turen fra Hald til Tvede og videre mod Støvringgaard, hvor vi igen gjorde holdt.
Støvringgaard | ||||||||
| ||||||||
Hvidsten Kro i Spentrup
Fra Støvriggaard kørte vi over Lindeberg, Linde og Spødstrup, hvor der var 'frit løb' til Kroen.
På kroen gik der lidt skår i glæden allerede ved ankomsten. Først var der én, som blev skuffet over det valg af mad, han havde taget tidligere på dagen. Han var 100% sikker på, at han skulle have Biksemad, men det var faktisk 2 stk. fiskefilet med brasede kartofler og remoulade, der stod på menu'en, hvis man altså ikke lige havde valgt den verdensberømte æggekage. Ude af sig selv kom han hen og sagde: "á spiser æ fisk!" - og så var dén altså ikke længere.
Efter en lille forsonende snak om fisk, brasede kartofler og æggekage blev vi enige om, at der nok skulle findes en løsning. Turen gik derefter ind i køkkenet, hvor indehaver Søren Fiil fik så ondt af den 'ikke fiskespisende knallertveteran', at han fik serveret æggekage i stedet for. Så var dén på plads.
Hvidsten Kro | ||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||
Overrækkelse af en lille ting fra PuchKlub.dk
Som tak til MS Klubben for den store indsats - ikke kun i år men også de tidligere - og forhåbentlig kommende arrangementer, havde vi en lille present med til 'drengene' i klubben. Her ses formanden 'Tresser' tage imod gaven. Den var åbenbart kærkommen, da folkene gav udtryk for, at det 'lige var det de altid stod og manglede', når de mødtes på værkstedet. MEN - det er os - deltagerne, som TAKKER for de gode og veltilrettelagte ture og det gode fælleskab!
Udtrækningen af PUCH Juvel fra 1979
Alle deltagerne sad med små forventningsglade julelys i øjnene, da Poul Erik Poulsen gik på jagt efter vinderen i medlemskartoteket. Efter nogle forsøg lyste han op og sagde: "så er vinderen fundet - og spændingen er udløst!"
Vinderen kalder vi med rette 'Anders And'
Det var heldigvis ikke én i selskabet, der var den uheldige vinder. Da vi sent om aftenen kom hjem og fik set efter status på 'medlemmet' viste det sig, at han havde glemt at forny sit medlemskab i tide. Det kunne vi ikke vide, da udtrækningen foregik på en lille IPad, der havde forbindelse til databasen med medlemmer. Men et ekstra lille check er desværre ikke muligt på sådan én.
Derfor går udtrækningen om i løbet af ganske kort tid. Følg med i nyhedsbrevene fra PuchKlub.dk for mere information om dette.
Det var dog en FRYD at se de mange deltageres spændte ansigter, mens udtrækningen stod på. Jeg sammenligner det med den udstråling vi som børn havde i øjnene, når vi forventningsfulde sad omkring juletræet.
Synd for 'Anders And' - men til stor glæde for medlemmerne.
Desserten og Mariager Fjord
Traditionen tro, så måtte vi en tur til havnen i Mariager - det er jo dér desserten indtages. Der var 'kun lige' plads til de mange knallerter på molen, som var fyldt op med biler, motorcykler og en mængde solskinsslikkende mennesker.
Der var åbenbart kommet friske forsyninger til is-maskinen fra Randers, for Polle var pludselig ét stort smil og selvfølgelig på 'pletten' med det samme! Klik på billedet for at se, hvad råvarerne bliver brugt til...
Vejret var helt kanon - og så er en god is jo ikke ad vejen - vel Polle!
Havnen ved Mariager Fjord | |||||||||||||||
| |||||||||||||||
"Den glade kører" på Maxi'enPå det sidste stræk fra Mariager Fjord til Ellevej i Assens gik det forrygende godt. Alle var mætte og glade - og, hvad gør man så, når der er for langt til sofa'en for at slå mave? - man sætter sig på knallerten og starter musikken.
Her er 'den glade kører' fanget i et par minutters skøn afslapning til:
Den glade kører kaldes jeg,
for sorgløs er min færd. Den endeløse landevej den står mit hjerte nær. Falderi faldera faldera, falde ha ha ha ha ha ha falderi faldera, den står mit hjerte nær. Det må antages, når man har set video'en, at der har været gang i spillemaskinen under 'hatten'. Om det nu lige var den glade vandringsmand eller 'kører', der blev drønet ud i lyttelapperne ved vi ikke, men godt humør har der i hvert tilfælde været tale om.
|
Tilbage til Assens, hvor Majbrits gode kaffe og fremragende hjemmebag ventede på os
- sammen med de flotte sponsorgaver!
Alt imens de storspisende deltagere, hvilket man jo godt kan tillade sig at kalde dem, når det så tydeligt fremgår af ovenstående, blev Majbrit's hjemmebagte kager og eftermiddagskaffen indtaget i teltet i Assens. Her blev stemningen endnu engang pisket op til kogepuntet, i form af en pose med røde lodder.
Igen i år kostede det nye sko for MS 50 klubbens medlemmer
Efter megen slid på skosålerne havde gutterne igen i år formået, at fremskaffe nogle rigtig flotte sponsorgaver. Der var en højtryksrenser og en værkstedsstøvsuger fra Nilfisk-Alto i Hadsund, hvor Børge til daglig arbejder. Der var vin fra MS Klubbens private vinkælder på Ellevej samt et godt topnøglesæt fra PuchKlub.dk. De gode rundstykker med tilbehør fra Håndværksbageren i Assens, var jo fortærret tidligere på dagen sammen med morgenkaffen.
De røde lodderKim, vinderen fra sidste år, stak hånden dybt i den godt rystede pose nogle gange, hvorefter vinderne fik overrakt de flotte præmier.
|
Her ses Kim fra 2010, hvor han vandt i lotteriet |
Tom Villadsen |
Peder Jensen |
Anders Jørgensen (AJ King) |
Michael Poulsen |
TAK for en god dag til alle fra Assens og til alle deltagerne, der var med til at gøre dagen uforglemmelig. Tak til kro-fatter, fordi du uden bøvl ombyttede fisk og kartofler med æggekage. Tak til sponsorerne for deres støtte. En speciel tak til den stabile Ferdinand, der altid er på pletten med en kop kaffe eller en sodavand fra følgebilen og, som tager sig kærligt at de maskiner, der ikke kan gennemføre turene.
En helt speciel tak vil vi rette til ham / hende, der gav os god underholdning på landevejen i form af den udsøgte dans på PUCH Maxi'en...
/red. PuchKlub.dk